Norske smultringer… Små doughnuts med smag af kardemomme. Satte for første gang tænderne i sådan en december 2018, da jeg var på ferie i Norge, Oslo, med min veninde/fars gran-kusine. Og den er da utvivlsomt blevet en del af mit årlige julebagværk.
Har i mange år ønsket at tage på ferie til nordlige Sverige eller til Norge i juletiden. Sneen der dækker hele landet. Julemarkederne. Lysene i gaderne. Opleve deres måde at fejre julen på. For selvom man tænker at de nordiske lande er meget ens, har vi nu alligevel vores forskelligheder og unikke traditioner.
Og så heldig som jeg nu er, så bor min farmors lillebror i Oslo, og fik lov til at overnatte hos ham. Og det var alt hvad jeg havde drømt om og mere til. Men ingen rejse til udlandet, uden at udforske deres lokale bagværk.
På julemarkederne var der rigeligt med lækkerier, både bekendt og knaps på kendt. Men særligt denne kage var i øjefaldene. Smultringer. Det var det eneste standen solgte. Og man kunne se manden stå og lave dem samtidig med at han solgte dem. Det ligner små doughnuts, som blev friturestegt, deraf navnet smultringer. Smult betyder fedt, da man i gamle dage ikke friterede ting i olie, men i svinefedt. Og ringer betyder, ja, ringe, altså doughnuts.
Dette skal du bruge til Norske Smultringer
- Æg
- Sukker
- Piskefløde
- Smør
- Citronskal
- Hvedemel
- Stødt kardemomme
- Hjortetaksalt
Smultringer uden Seterrømme
Originalt skal der seterrømme i smultringer. Men det bliver desværre lidt svært hvis du ikke bor i Norge. Desværre er sererrømme ikke noget man kan få fat i i Danmark. Har kigget rundt, søgt på nettet, men kunne ikke finde det nogen steder. Det viser sig at man faktisk har kunnet få fat i det engang. Irma solgte det for nogle år tilbage, men grundet det dårlige salg og lave efterspørgsel, har de valgt at stoppe med at sælge det, til alle nordmænds ærgrelse.
Under min søgen efter produktet stødte jeg på mange kommentarer fra adskillige nordmænd som var kede af at de ikke kunne bage deres smultringer, netop fordi man ikke kunne få fat i seterrømme. Men så er det godt at du nu her får en opskrift på smultringer uden seterrømme, og jeg lover dig de smager mindst lige så godt.
Så er julen redet!
Norske Smultringer
Udstyr
- friture eller en tykbundet gryde
- Udstikkere. En smultring udstikker, en lille doughnut udstikker eller to udstikkere på 6 cm og 2,5 cm.
Ingredienser
- 200 g æg 4 stk
- 250 g sukker
- 100 g piskefløde
- 100 g smør
- 1 tsk revet citronskal
- 500 g hvedemel
- 2 tsk stødt kardemomme
- 1 tsk hjortetaksalt
Sådan gør du
Dag 1
- Smelt smøret, og stil det til side.
- Pisk æg og sukker i nogle minutter, til det er lyst og luftigt.
- I en anden skål pisker du fløden let, bland det i æggesnapsen, og tilsæt det smeltede smør.
- I en anden skål blander du hvedemel, hjortetaksalt, kardemomme og citronskal.
- Rør de tørre ingredienser i æggeblandingen, til du får en ensartet dej.
- Pak dejen ind, og lad den stå på køl i nogle timer, gerne natten over.
Dag 2
- Rul dejen ud til den har en tykkelse på 4-5 mm.
- Stik cirkler ud med en smultring/lille doughnut-udstikker, eller med to runde udstikkere, (En på 6 cm og en på 2,5 cm), så det ligner så doughnuts.
- Du kan friturestege smultringene i olie, eller palmin. Varm olien/palminen op til 180°C.Du kan også gøre det helt gammeldags og fritere det i svinefedt. Vær bare opmærksom på at de kan ende ud med at smage lidt af flæskesvær.
- Frituresteg smultringene til de er lysebrune og gyldne. De skal ikke steges for længe, da de bager videre efter de er kommet op af olien/palminen og kan blive meget mørke og tørre.
- Frituresteg evt. de små cirkler du stak ud, fra midten af smultringene. Så bliver de til små berlinere, og du kan spise med fx. syltetøj.Velbekomme!
Noter
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!
/Aslaug