Gennem hele min barndom har min mor og jeg lavet chokladekarameller, som hun også selv er vokset op med. Det er en meget populær juleslik i Sverige som hedder ‘Chokladkola’ (kola betyder karamel på svensk)
Og siden den er så populær (og så god!) burde flere have muligheden for at kunne lave dem selv. Derfor har jeg taget fat i min originale opskrift fra min mormors tid og ændret lidt i den så flere har mulighed for at prøve disse bidder fra chokoladehimmelen. Samtidig med at jeg har gjort hvad jeg kunne for at beholde den originale smag, hvilket heldigvis er lykkedes.
Bruger selv havrefløde når jeg bager, da jeg synes det smager bedre. Har aldrig brudt mig så meget om soya på nogen måde. Ved dog desværre ikke hvor man kan købe dem i DK, og om man overhovedet kan. Jeg køber mine i Sverige. Så hvis du eller nogen du kender planlægger en tur mod nord, så køb nogle stykker med hjem. De holder sig heldigvis et godt stykke tid.
Det kræver ikke at du har et termometer for at lave karamellerne, men det vil helt klart gøre det meget nemmere. Du kan også lave karamelprøven hvor du hælder en teske af karamellen i koldt vand og lader det ligge i ca. 15 sek. hvor du så prøver at trille det til en kugle. Hvis den kan trilles til en blød og elastisk kugle er karamellen færdig, ellers skal karamellen koges lidt endnu.
Veganske Chokoladekarameller
Udstyr
- Bolsje-termometer (kan godt laves uden)
- Tykbundet gryde
- Bagepapir
- Firkantet fom 30x25cm
Ingredienser
- 100 g plantemargarine
- 3 spsk kakao
- 3,5 dl sukker
- ½ spsk vaniljesukker
- 1 dl lys sirup
- 2 dl plantefløde min. 26% soya- eller havrefløde
- 2 spsk glykose sirup
Sådan gør du
- For en form på 30x25cm med bagepapir
- Smelt margarinen i en tykbundet gryde.
- Tilsæt de resterende ingredienser i gryden og rør godt sammen.
- Kog op under omrøring. Vigtigt du rører rundt, så det ikke brænder på.
- Kog massen til den når en temperatur på 125°C. (Tager ca 8 minutter) Eller til den klarer TESTEN.
- TESTEN = Tag lidt med en ske og hæld det ned i et glas med koldt vand og lad det ligge i 15 sek. Hvis den kan trilles til en blød og elastisk kugle er karamellen færdig. Hvis den løber skal karamellen koges lidt længere.
- Hæld massen over i den bagepapirs-beklædte form. VIGTIGT! Du må absolut ikke skrabe bunden af gryden når du hælder karamellen over i fadet. Du risikere at al karamellen krystaliserer hvis du gør det. Skrab det hellere ud på en tallerken ved siden af.
- Lad den stå og køle, til den er fast og til at håndtere.
- Klip eller skær dem ud i mundrette størrelser. Pak den evt. ind i slik-papir eller bagepapir du har klippet i små stykker. Brug IKKE madpakkepapir, da det sætter sig fast på karamellerne, og ikke er til at få af.
Noter
Men de er for det meste spist op inden da. Velbekomme og glædelig jul.
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!
/Aslaug
En reaktion