Recipes for the home bakers and cake lovers

Lav din egen Vaniljesukker med rigtig vanilje

Hvis du ligesom mig bruger vaniljestænger i køkkenet, kender du nok også til at have tomme vaniljestænger til overs.
Du kan bruge dem i puréer eller kompotter for at få mere smag frem, men det er nu ikke altid det man skal. Og så er det ikke altid man ved hvad man skal lave med dem inden de bliver tørre og kedelige.

Men smid dem IKKE ud!
Lav i stedet vaniljesukker ud af det.
Derved får du Ægte vaniljesukker med 1000 gange mere smag end det man køber i butikkerne og du undgår madspild! win-win.


Ingrediener:

3 tomme vaniljestænger
300 g sukker

Sådan gør du:

  • Skær eller klip vaniljestængerne i mindre stykker.
  • Hæld sukker og vaniljestængerne i en blender og blend et par minutter. Det bliver næsten til flormelis, hvilket også er nemmere at blande i en dej.
  • Hvis din blender ikke kan få bugt med al vanilje, bare rolig. Det ligger og giver smag til resten mens det opbevares. Du kan vælge at si det fra når du skal bruge det.

Vaniljesukkeret vil være lidt stærkere end det man normalt køber i butikkerne, men bare brug som du plejer, så får du også lidt mere vaniljesmag i dit bagværk.

God fornøjelse
/Aslaug

Flere lækkerier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cecilia Aslaug Bendixen

Bage blogger og mad fotograf

Hej og velkommen til min bageblog Aslaug’s Bakery.
Her finder du opskrifter på brød, kager og en masse søde sager.

Jeg startede denne bage-blog tilbage i 2017. Jeg havde lige droppet ud af min konditor uddannelse grundet stress og angst. Og bagning var en af de få ting der stadig holdte min livsgejst oppe.
Så valgte at starte denne blog for at kunne samle alle mine opskrifter et sted og for at dele min erfaring og passion for bagværk med andre.

Glæder mig til at dele glæden ved bagværk med dig.

Cecilia Aslaug Bendixen

Personlige favoritter

A balanced diet is a cookie in each hand.

Udforsk