Fik helt vildt meget lyst til nybagte brød denne uge, men ligemeget hvilken opskrift jeg fandt var der en ingrediens jeg manglede. Så det endte ud med at jeg bare fandt det jeg nu havde liggende og håbede på det bedste.
Og sikke en succes det blev, super luftige, sprød skorpe, og en lækker smag.
Derfor måtte jeg jo prøve og huske præcis hvad jeg har brugt så jeg kan lave dem igen 🙂
Luftige brød med skåret rug
Forfatter: Aslaug
Luftige brød med skåret rug. Super luftige, sprød skorpe, og en utrolig lækker smag. Utrolig godt som sandwich brød.
Forb. tid 15 minutter min
Tilb. tid 15 minutter min
Hævetid 1 time t 15 minutter min
Samlet tid 1 time t 45 minutter min
Ret Brød
Antal 3 brød
Ingredienser
Iblødsætning – Dag 1
- 225 g vand
- 110 g skåret rug
Dej – Dag 2
- Iblødsætning
- 280 g vand
- 50 g gær
- 20 g salt
- 10 g sukker
- 75 g ølandshvede
- 670 g hvedemel
- 30 g blødt smør
Pensling
- ½ æg
- ½ dl vand
- 1 knsp salt
Sådan gør du
Iblødsætning – Dag 1
- Bland de 255 g vand og skåret rug i en skål, dæk det med film, og lad det stå til dagen efter.
Dej – Dag 2
- Varm vandet så det er ca. 37 grader.
- Bland vand, iblødsætningen, gær, sukker og salt i en stor skål eller brug en røremaskine.
- Tilføj ølandshvede og hvedemel og til sidst smørret.
- Ælt det hele i en røremaskine i ca. 5 minutter, til du får en blød og smidig dej.
- Lad nu dejen hæve i 15 min.
- Tag dejen ud på bordet og del den i 3 dele (ca. 500 g i hver).
- Dæk dem med et fugtigt klæde eller en op klippet plasticpose og lad dem hæve i yderligere 15 min.
- Bland æg, vand og salt til pensling af brød.
- Form bollerne til brød og pensl dem med æggeblandingen.
- Vend dem i alm hvedemel og skær nogle skrå linjer i brødene.
- Lad dem hæve på en bageplade i ca. 45 min.
- Bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 230°C alm. ovn.
Keyword kerner, rug
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!