Recipes for the home bakers and cake lovers

, , ,

Lune Hveder

Lune hveder

Nu er der ikke længe til store bededag, og så skal der spises hveder.
Og hov! endnu en undskyldning for at spise bagværk med kardemomme! Dem der kender mig ved at jeg els ker kardemomme… Måske en svensk ting.

De fleste kender nok efterhånden til hveder, og hvornår og hvorfor man spiser dem, men lige for ar opsummere:
Hveder er lyse hvede-boller med kardemomme, som man skærer over og rister i ovnen inden servering.
Før i tiden holdte alle steder lukket på Store Bededag, inkl. bagerne. Og det betød at man ikke kunne gå til sin nærmeste bager og købe morgenbrød. Så bagerne begyndte at sælge hveder om torsdagen, som man så ristede og spiste om fredagen.

Prøv også min opskrift på hveder med surdej! Det tager længere tid, dem der har bagt med surdej før ved hvordan det er (de skal koldhæve natten over), men det er klart det værd. Lækre, luftige, bløde og fuld af god smag. Og bare rolig, de er bagt med sød surdej, så de er ikke syrlige, som andet surdejsbrød kan være.

Lune Hveder

Klassiske lune hveder til store bededag. Traditionelt købt hos bageren torsdag, og så spist, ristede, fredag morgen.
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 2 timer
Samlet tid 3 timer
Ret Boller, Morgenmad
Køkken Dansk
Antal 12 stk

Udstyr

  • Form, ca. 35×25 cm. (kan udelades)

Ingredienser
  

  • 300 g sødmælk kold
  • 1 æg
  • 25 g gær
  • 45 g rørsukker kan erstattes med alm. sukker
  • 10 g salt
  • 5 g kardemomme stødt
  • 450 g hvedemel
  • 50 g grahamsmel kan erstattes med 75g hvedemel
  • 60 g smør blødt
  • Smør til at smøre formen

Sådan gør du
 

  • Bland mælk, æg, gær, rørsukker, salt og kardemomme sammen.
    Bruger selv kardemomme frø, som jeg så knuser i en morter. Det giver mere og en bedre smag.
  • Tilsæt hvedemel og sigtemel og ælt i en røremaskine i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt smørret og ælt dejen til den slipper bunden, ca. 10-15 minutter.
  • Lad dejen hæve i ca. 1 time, til dobbelt størrelse. Tiden afhænger af temperaturen i rummet.
  • Tag formen og smør den med smør eller margarine. Du kan evt. klippe et stykke bagepapir så det passer i bunden af formen, ligge det i og så smøre bagepapiret og formens sider.
  • Tag dejen ud på bordet. Det er ikke nødvendigt med mel på bordet, da dejen er meget elastisk og fedet op med smør.
  • Del dejen i 12 lige store stykker, ca. 80 g stykket, og form dem til boller.
  • Fordel bollerne med jævne mellemrum i formen, og dæk dem til med plastikfilm eller en op-klippet frysepose. Lad dem hæve til næsten dobbelt størrelse, i ca 60-90 minutter.
  • Tændt ovnen på 220°C alm. ovn.
  • Pensl bollerne med vand.
  • Bag bollerne i 12-15 minutter, til de er flot gyldenbrune på toppen.
  • Lad bollerne køle af på en rist.
  • Kan spises som de er, eller som traditionelle hveder.
  • Skær hvederne i halve og rist dem i ovnen ved 200°C i 8-12 minutter inden servering.
Keyword hveder, Kardemomme, store bededag

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery eller facebook Aslaug’s Bakery, vil elske at se dem!

-Aslaug

Flere lækkerier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Cecilia Aslaug Bendixen

Bage blogger og mad fotograf

Hej og velkommen til min bageblog Aslaug’s Bakery.
Her finder du opskrifter på brød, kager og en masse søde sager.

Jeg startede denne bage-blog tilbage i 2017. Jeg havde lige droppet ud af min konditor uddannelse grundet stress og angst. Og bagning var en af de få ting der stadig holdte min livsgejst oppe.
Så valgte at starte denne blog for at kunne samle alle mine opskrifter et sted og for at dele min erfaring og passion for bagværk med andre.

Glæder mig til at dele glæden ved bagværk med dig.

Cecilia Aslaug Bendixen

Personlige favoritter

A balanced diet is a cookie in each hand.

Udforsk