På mit grundforløb som konditor bagte vi disse mazarintærter. Har altid været en kæmpefan af mazarintærter.
Disse små mazarintærter er fantastiske som en lille lækker kage til hvis man fx inviterer nogle over til kaffe og kage. Og de er også nemme at have med hvis man skal på udflugt med familien, eller tager på en hyggelig picnic.


Små mazarintærter
Forfatter: Aslaug
Disse små mazarintærter er fantastiske som en lille lækker kage til hvis man fx inviterer nogle over til kaffe og kage
Ret Kage
Udstyr
- små tærteforme
Ingredienser
Mørdej
- 250 g hvedemel
- 80 g flormelis
- 160 g smør
- 25 g æg ½ æg
Mazarinmasse
- 100 g marcipan
- 100 g sukker
- 100 g blødt smør
- 100 g æg 2 stk
- 30 g hvedemel
Pynt
- 200 Mørk chokolade
- 150 hvid chokolade
Sådan gør du
Mørdejsbunde
- Ælt mel, flormelis og smør sammen til der ikke er flere smørklumper tilbage.
- Tilføj ægget og ælt det sammen til en ensartet dej.
- Lad dejen stå i køleskabet i ca 30 min.
- Rul dejen relativt tyndt ud, ca. 3 mm.
- For formene med dejen og tryk kanterne af for overflødig dej.
Mazarinmasse
- Ælt marcipan og sukker sammen med hænderne på bordet.
- Ælt smøret i lidt af gangen i en skål.
- Når alt smørret er æltet i tilsættes æggene 1 af gangen. Efter æggene er kommet i skal du helst undgå at røre for meget i dejen.
- Til sidst tilsættes melet.
Afbagning
- Tænd ovnen på 180°C alm. ovn.
- Fyld formene ⅔ op med mazarinmasse, og fordel de på en bageplade.
- Bag tærterne ved 180°C i 6-10 min til de får en gylden farve.
- Lad tærterne køle helt af og tag dem ud af formene.
- Temperer den mørke chokolade og dyp overfladen af tærterne i chokoladen.
- Pynt evt tærterne med hvid chokolade.
Noter
I stedet for at overtrække tærterne med chokolade kan du også dække og pynte dem med glasur. Så behøver du ikke bakse dig ud i temperering af chokolade.
Keyword chokolade, marcipan, mazarin, Tærte
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!
/Aslaug





