Lækker fudgy brownie med kanel.
Du kender måske til det med at komme kaffe i din chokoaldekage for at fremhæve chokoladens egenskaber og gode smag. Men har du nogen sinde prøvet at komme kanel i din brownie? Det er altså lækkert skal jeg hilse og sige. Det fremhæver nogle helt andre egenskaber fra chokoladen og giver en dejlig krydret varme. Der skal ikke for meget kanel i, bare lige så man kan ane den.
Er selv blevet en ret stor fan af denne brownie med kanel. Selvom kaffe og chokoalde er en utrolig god kombination, så kan kanel bare noget helt specielt når det blandes med chokolade.
Prøvede engang en opskrift på chokoladeplader, hvor der var mintkrokant i, og i mintkrokanten skulle der også kanel i. Og Oh my… helt klart en anbefaling her fra.
Dette skal du bruge:
- mørk chokolade
- smør
- æg
- sukker
- hvedemel
- bagepulver
- havsalt
- kakaopulver
- kanel
Få den flotte overflade på din brownie
Hvis du ønsker at få den flotte crackeling sprøde top, er der to ting du skal være ops på.
For det første skal æg og sukker piskes sammen, men ikke for meget. Jeg har fundet ud af at det er bedst at piske dejen i hånden. Hver gang jeg har mixet dejen på maskine er den blevet pisket for meget, og derfor fået en for tyk top. En sprød top der var 2-3 mm tyk, hvilket ikke er det vi er ude efter. Så pisk det i hånden i 2 minutters tid. Dette giver en crackeling og glansfuld top.
En anden ting er at komme smør-chokoladeblandingen i sukker-æggeblandingen mens det stadig er varmt, og piske det sammen. Dette varmer sukkeret op, og bidrager til at give den flotte blanke top.
Brownie med kanel
Udstyr
- 1 Bageform 24×24 cm
Ingredienser
- 250 g mørk chokolade
- 125 g smør
- 250 g æg ca. 5 stk M/L
- 380 g sukker
- 70 g hvedemel
- ½ tsk bagepulver
- ½ tsk havsalt
- 2 spsk kakaopulver
- 1 ½ tsk stødt kanel
Sådan gør du
- Gør din bageform klar ved at beklæde den med bagepapir.Og tænd ovnen på 175°C alm. ovn.
- Hak chokoladen og stil til side.
- Smelt smørret i en gryde og varm det op til det begynder at simre.
- Kom chokoladen i smørret og rør rundt til al chokolade er smeltet.
- I en anden skål pisker du sukker og æg sammen med et piskeris. Skal ikke piskes for meget.
- Kom den smeltede chokolade i æggeblandingen og pisk sammen.
- Sigt hvedemel, bagepulver, kakao, salt og kanel i dejen og rør sammen til en homogen masse.
- Kom dejen i formen og bag den i 40 minutter ved 175°C.Den skal tages ud når de stadig er lettere ubagt i midten. Der skal stadig sidde lidt dej fast på pinden når du tjekker om den er færdig.
- Afkøl kagen i formen, til den har sat sig helt, gerne natten over. Hvis du ønsker at det skal går hurtigere kan du stille den i køleskabet i nogle timer.
- Velbekomme!
Noter
Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!