Recipes for the home bakers and cake lovers

,

Blåbær Crumble

Blåbær crumble

En blåbær crumble er ikke bare en super lækker kage, den er også utrolig nem at lave.
Her i Norden har vi en masse fantastiske vilde bær. En af de mest kendte ‘vilde nordiske’ bær, er nok blåbær. En rigtig lækker sommersnack. Dog er dem de fleste kender til, de amerikanske blåbær, som desværre ikke er ligeså gode eller har specielt meget smag eller nærring i sig.

For dem som ikke kender forskellen: De amerikanske er dem som er hvide/lyse inden i, er store, og har ikke så meget smag. Mens de nordiske blåbær er blå-lilla hele vejen igennem bærret, lidt mindre, og har en dejlig intens smag. (Det er også dem man får blå tænder af )
Og da jeg så de havde vilde nordiske blåbær på tilbud i Rema 1000, tænkte jeg det var på tide at bage en blåbær crumble igen.

Blåbær crumble

Sødme-syrligheds balance

Jeg synes ofte man oplever at crumbles er utrolig søde. og jo selvfølgelig skal der lidt sukker til, da bær kan være ret så syrlige. Men det kan nu altså også blive for meget. Her derfor testet denne opskrift igen og igen, for at finde en god balance på sødme/syrlighed, men hvor dejen stadig for den skønne karamelisering på ved bagningen.

Dette skal du bruge til din blåbær crumble

  • Blåbær
  • Kartoffelmel
  • Hvedemel
  • Havregryn
  • Mandler
  • Rørsukker
  • Smør

Ikke lyst til mandler?

Har også valgt at buge mandler i denne dej, men hvis du nu ikke kan lide eller tåle mandler (eller bare ikke har lyst til det lige nu) så kan du også erstatte det med havregryn. Det vil også give det en lækker struktur til dejen.

Blåbærcrumble

Blåbær Crumble

Forfatter: Aslaug
Lækker sensommer crumble med nordiske blåbær og mandler. Kan nydes både lun og kold, med en god vaniljeis eller lidt creme fraiche.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 30 minutter
Samlet tid 1 time
Ret Dessert
Køkken Dansk, Nordisk, Norsk, Skandinavisk, Svensk
Antal 10 pers.
Kalorier 235 kcal

Udstyr

  • Ovnfast kagefad, 24 Ø

Ingredienser
  

Blåbær fyld

  • 400 g blåbær friske eller frosne
  • 1-2 spsk rørsukker
  • 2 spsk kartoffelmel

Crumble

  • 50 g hvedemel
  • 50 g havregryn
  • 75 g mandler med hinde, blendet til mel eller mandelmel
  • 75 g rørsukker
  • 125 g smør stuetemp.

Sådan gør du
 

Blåbær crumble

  • Tænd ovnen på 190°C alm. ovn.
  • I en skål blander ud rørsukker og kartoffelmel. Bland derefter blåbærrene i, og hæld det over i fadet.
  • Blend mandlerne til mandelmel.
  • Bland hvedemel, havregryn, mandelmel, rørsukker og smør sammen.
  • Fordel dejen over blåbærrene.
  • Bag kagen i 25-30 minutter ved 190°C, til den bliver gylden på toppen.

Noter

Kan serveres både lun og kold. Passer godt sammen med en god vaniljeis, vaniljecreme eller, hvis du ønsker noget mere syrligt, creme fraiche.
 Den kan også spises som den er.
Du bestemmer selv om du vil blende hele mandler eller fjerne hinderne. Jeg foretækker at beholde hinderne, da det giver lidt mere fiber, og så også for synets skyld.
Du kan skifte blåbærrene ud, og prøve dig frem med andre slags frugt, så som æble, rabarber og brombær. Eller måske en blanding.
Velbekomme!
Keyword Blåbær, Crumble, frugt, kage, Sommer

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!

/Aslaug

Flere lækkerier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Cecilia Aslaug Bendixen

Bage blogger og mad fotograf

Hej og velkommen til min bageblog Aslaug’s Bakery.
Her finder du opskrifter på brød, kager og en masse søde sager.

Jeg startede denne bage-blog tilbage i 2017. Jeg havde lige droppet ud af min konditor uddannelse grundet stress og angst. Og bagning var en af de få ting der stadig holdte min livsgejst oppe.
Så valgte at starte denne blog for at kunne samle alle mine opskrifter et sted og for at dele min erfaring og passion for bagværk med andre.

Glæder mig til at dele glæden ved bagværk med dig.

Cecilia Aslaug Bendixen

Personlige favoritter

A balanced diet is a cookie in each hand.

Udforsk