Recipes for the home bakers and cake lovers

,

Æble chips med kanel

Æble chips med kanel

Æble sæson = Æble chips. Sådan er det bare. Og intet skriger efterår som æble chips med kanel.
Efter min menig er det nok en af de, eller måske den, bedste efterårs snack. Søde, syrlige, krydrede og sprøde, og når man først begynder kan man ikke stoppe.

Valg af æbler

Egentlig er det ligemeget hvilken sort æbler du vælger at lave chips af. Har selv prøvet med røde æbler fra en bekendt, hvilket blev super godt (det er dem du ser på billederne), men har også prøvet med mad-æbler fra mine forældres have, som også blev mega lækre. Så når du skal ud og vælge æbler, så tænk på hvor søde du kunne tænke dig dem. F.eks. hvis du vælger at bruge mad æbler, så bliver de meget mere syrlige, men også mere friske. Så det er en smagssag når det kommer til valg af æbler. Prøv dig frem. Og eller kan du altid tilføje mere flormelis eller undlade det helt.

Dette skal du bruge til dine æble chips med kanel

  • Æbler
  • Flormelis
  • Kanel

Kan man bruge andet end kanel?

Ja selvfølgelig! Kun fantasien sætter grænser. Man behøver ikke altid kun lave æblechips med kanel. Er du fan af lakrids? Prøv salmiakpulver. Er du en kardemomme-elsker ligesom jeg? Prøv at drysse lidt kardemomme på dine æbleskiver. Eller måske du elsker den skarpe smag af ingefær? Hvorfor så ikke lave ingefær chips ved at drysse lidt ingefærspulver på æbleskiverne. Du kunne også prøve at gå i det salte køken, og prøve dig frem med lidt peber, rosmarin, carry, eller måske paprika på. Tror helt sikker at der findes nogle små guldkorn der. Har ikke selv prøvet det, men krydrede æble chips lyder nu ikke helt skidt.

Æble chips med kanel

Æble chips med Kanel

Forfatter: Aslaug
Sprøde æble chips krydret med kanel. Den perfekte efterårs snack der er utrolig nem at lave. Kræver bare lidt kærlighed (tålmodighed). Men det er det hele værd!
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Ret Snack

Udstyr

  • mandolinjern

Ingredienser
  

  • 2-4 æbler (afhængig af størrelse)
  • ½ spsk stødt kanel
  • 1 spsk flormelis (kan undlades)

Sådan gør du
 

  • Tænd ovnen på 100°C varmluft.
  • Bland flormelis og kanel i en lille skål.
  • Skær æblerne i helt tynde skiver, ved at bruge et mandolinjern eller lignende.
  • Fordel dem på en rist eller en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Brug en sigte eller en te-si og drys kanelsukkeret over æbleskiverne. Vær forsigtig, så der ikke kommer for meget på.
  • Tør æbleskiverne i ovnen i 45 minutter.
  • Vend æbleskiverne om, evt. drys med kanelsukker igen, og kom dem tilbage i ovnen.
  • Lad dem tørre i yderligere 45 minutter.
  • Sluk ovnen, og lad ovnen stå på klem ved at sætte fx en grydeske i klem. Lad æblechipsene blive i ovnen og køle stille og roligt af.
  • Nu har du super lækre og sprøde æblechips (Spis nu ikke alle på en gang). Velbekomme!
Keyword Æbler, chips, Efterår, frugt, høst, Kanel, natur, slik

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!

Flere lækkerier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Cecilia Aslaug Bendixen

Bage blogger og mad fotograf

Hej og velkommen til min bageblog Aslaug’s Bakery.
Her finder du opskrifter på brød, kager og en masse søde sager.

Jeg startede denne bage-blog tilbage i 2017. Jeg havde lige droppet ud af min konditor uddannelse grundet stress og angst. Og bagning var en af de få ting der stadig holdte min livsgejst oppe.
Så valgte at starte denne blog for at kunne samle alle mine opskrifter et sted og for at dele min erfaring og passion for bagværk med andre.

Glæder mig til at dele glæden ved bagværk med dig.

Cecilia Aslaug Bendixen

Personlige favoritter

A balanced diet is a cookie in each hand.

Udforsk