Recipes for the home bakers and cake lovers

, ,

Svenske Kanelsnegle

Klassiske Svenske Kanelsnegle

Nu nærmer efteråret sig, kulden trænger sig på. Vi er her hjemme allerede begyndt at tænde op i brændovnen på de kolde dage. Og her i den kølige efterårstid, findes der så noget bedre end at invitere venner eller familie over til en varm kop te eller kaffe og lune nybagte klassiske svenske kanelsnegle.

Har i mange år ledt efter en god opskrift på kanelsnegle, for som mange nok har oplevet kan de let blive tørre. 
Det er nu næsten 2 år siden jeg fandt denne opskrift, og har brugt den lige siden. Dejlig svampede kanelsnegle med lækkert fyld og meget smagrige. 

Klassiske Svenske Kanelsnegle
Klassiske Svenske Kanelsnegle

Svenske Kanelsnegle

Forfatter: Aslaug
Nu nærmer den kølige efterårstid sig, og findes der noget bedre en at sidde foran en pejs, med en varm kop te og en nybagt lun kanelsnegl.
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Hævetid 2 timer 30 minutter
Samlet tid 3 timer 15 minutter
Ret Boller
Antal 30 boller

Udstyr

  • Kagerulle
  • Bulleforme (kan undlades) Kan ikke erstattes med almindelige muffinsforme.
  • Røremaskine anbefales.

Ingredienser
  

Dej

  • 500 g sødmælk 5 dl
  • 50 g æg 1 æg
  • 50 g gær
  • 10 g havsalt 1½ tsk
  • 150 g sukker
  • 8-10 g sødt kardemomme 1½ spsk
  • 1000 g hvedemel
  • 150 g blødt smør

Kanelremonce

  • 200 g blødt smør
  • 100 g brun farin
  • 100 g sukker
  • 100 g lys sirup
  • 25 g stødt kanel ca. 3 spsk.

Pynt og pensling

  • ½ æg
  • ½ dl vand
  • 1 knsp salt
  • Svensk perlesukker Kan erstattes af dansk perlesukker

Sådan gør du
 

Dej

  • Kom æg, mælk, gær, sukker, salt og kardemomme i røremaskinen.
  • Tilsæt hvedemel og ælt det hele sammen.
  • Tilsæt det bløde smør og ælt dejen i 15-20 minutter, til den er elastisk og slipper bunden. Prøv evt. vindue-testen.
  • Vindue-test:
    Tag en god klump af dejen. stræk den stille og roligt ud i luften, til den bliver så tynd at du kan se f.eks. din hånd igennem den, uden af den går i stykker. Hvis dejen går for nemt i stykker, skal dejen æltes i længere tid.
  • Når dejen er klar, dækkes den med et klæde eller en op-klippet frysepose. Lad en nu stå og hæve et lunt sted i ca. 1 times tid.
  • I mellemtiden kan du gå i gang med kanelremoncen

Kanelremonce

  • Rør smør, brun farin, sukker, sirup og kanel sammen i en skål. Lad den stå ved stuetemperatur til dejen er klar.

Forming og afbagning

  • Når dejen har hævet, deles den i to. Form de to dele dej til 2 kugler og lad dem ligge tildækket i 10 minutter.
  • Rul den ene kugle dej ud til en rektangel på 30x50cm med en tykkelse på ca. 0,5cm.
  • Fordel halvdelen af kanelremoncen jævnt på dejen.
  • Rul dejen stramt på det lange led, så du ender ud med en rullet pølse.
  • Skær dejen i 15 lige store stykker. Du kan bruge en kniv eller en tråd (f.eks. en kødtråd eller tandtråd). Ved at bruge en tråd, som man kommer om pølsen og så trækker sammen, får man et flot jævnt snit som giver et flot udtryk.
  • Fordel bollerne på en bageplade beklædt med bageapir eller kom dem i små bullformar som man bruger i Sverige (Bolleforme – ligner muffin-forme, men de er lavet af bagepapir, og derfor kan man ikke erstatte dem med almindelige muffin-forme).
  • Gentag med den anden del dej og det resterende fyld.
  • Lad nu bollerne hæve yderligere i 1,5-2 timer.
  • Tænd ovnen på 225°C almindelig ovn eller 200°C varmluft. Kom et lille fad ind i bunden af ovnen, dette skal vi bruge til damp til bollerne.
  • Tryk evt. på toppen af bollerne hvis de er ved at blive til tårne, og for at undgå at de bliver til tårne i ovnen.
  • Lav æggestrygelsen ved at piske æg, vand og salt sammen.
  • Pensl bollerne og drys perlesukker over dem hvis du ønsker.
  • Kog noget vand, og held det i formen vi tidligere kom i ovnen. Kom med det samme bollerne i ovnen, og vad dem i 8 minutter med damp.
  • Efter de 8 minutter tage du formen med vand ud af ovnen og lader bollerne bage videre i 4-5 minutter, til de er blevet flot gylden-brune.
  • Lad bollerne køle lidt af på en rist, og server dem mens de er lune.

Noter

Jeg bruger altid svensk perlesukker, da det er det man bruger traditionelt i Sverige. Du kan erstatte det med dansk perlesukker, men de er ikke helt ens. Det svenske perlesukker er hvidt mens det danske er gennemsigtigt.
Kan de fryses?
JA, det kan du tro!
En tur i fryseren så holder de sig gerne et par uger, måske et par måneder endnu. 
Bare en tur i mikrobølgeovnen eller en let opvarmning i ovnen, så er de så gode som nye. 
Du kan også vælge at ikke bage dem helt færdige, inden du kommer dem i fryseren. På den måde så bager du dem bare færdige når du tager dem op fra fryseren. Så kan du servere nybagte kanelsnegle når der kommer gæster, eller når du bare får lyst til lidt selvforkælelse på en grå efterårsdag. Og hvem elsker ikke det?
Keyword bullar, kage, Kanel, Kardemomme, snelge

Lyst til at vise mig dine kreationer? Så tag mig på instagram @aslaugsbakery, facebook Aslaug’s Bakery, eller på TikTok @aslaugsbakery. Ville elske at se dem!

/Aslaug

Flere lækkerier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Cecilia Aslaug Bendixen

Bage blogger og mad fotograf

Hej og velkommen til min bageblog Aslaug’s Bakery.
Her finder du opskrifter på brød, kager og en masse søde sager.

Jeg startede denne bage-blog tilbage i 2017. Jeg havde lige droppet ud af min konditor uddannelse grundet stress og angst. Og bagning var en af de få ting der stadig holdte min livsgejst oppe.
Så valgte at starte denne blog for at kunne samle alle mine opskrifter et sted og for at dele min erfaring og passion for bagværk med andre.

Glæder mig til at dele glæden ved bagværk med dig.

Cecilia Aslaug Bendixen

Personlige favoritter

A balanced diet is a cookie in each hand.

Udforsk