Skrab vaniljekornene fra vaniljestangen.
Bring vand, de 150 g sukker, glukose og vaniljekorn i kog over medium varme.
Vej æggehviderne af, og gør dem klar til piskning i røremaskinen. Kan også gøres i hånden, men er klart nemmest på maskinen.
kog sukkermassen. når den når en temperatur på 110°C tændes røremaskinen og pisker æggehviderne. Tilsæt de 15 g sukker under piskningen.
Kog sukkermassen op til den når 117°C. Mål efter med termometer.
Når sukkermassen rammer de 117°C hældes det lige så stille og roligt i en tynd stråle ned i æggehviderne mens der piskes ved høj hastighed. Pas på du ikke brænder dig.
Lad skummet piske videre ved høj hastighed i 10 minutters tid, til skummet og skålen er blevet stuetemperatur. Skummet skulle nu gerne være lækkert, sejt og luftigt.
Fyld skummet i en sprøjtepose, med en tyl. For klassiske flødeboller bruges en rund tyl. Men du kan også prøve dig frem med andre slags.Du kan også nøjes med at bare klippe et stort hul i sprøjteposen hvis du ikke har en tyl. Sprøjt skum på alle bundene. Lad dem nu stå og lufttørre i 1 times tid.